Publikation
Forside til udgivelsen 'Had mod minoriteter - Fortællinger om had i hverdagen'

Had mod minoriteter – Fortællinger om had i hverdagen

Institut for Menneskerettigheder sætter fokus på had mod minoriteter. I en ny udgivelse fortæller syv forskellige personer om konsekvenserne af hadefulde overfald og ytringer.

"Det er noget ved vores person, som de hader – i hvert fald i det øjeblik."

Sådan beskriver Hildur, der er en ung transkvinde, hvordan hun oplever had og chikane fra fremmede.

Hildurs fortælling indgår i Institut for Menneskerettigheders udgivelse 'Had mod minoriteter - Fortællinger om had i hverdagen'. Syv personer, der har oplevet had på baggrund af etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, får ordet i udgivelsen.

Der indgår desuden tal fra en rundspørge, hvor omkring 700 minoritetspersoner har svaret på spørgsmål om deres oplevelser med had i det offentlige rum og online. Læs mere om rundspørgen i metodenotatet.

Det værste er følelsen af, at jeg faktisk ikke føler mig tryg.
Jeanette, 56 år, transkvinde

Had kan defineres som en stærk modvilje mod eller fjendskab over for nogen eller noget. Had kan være knyttet til frygt og negative holdninger mod nogle særlige grupper. Had kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det kan være alt fra lange stirrende blikke til tilråb, chikane og vold. Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination.

I straffeloven er minoriteter særligt beskyttet mod had. Begrebet hadforbrydelser omfatter hadtale, som er forbudt i henhold til straffelovens § 266b, og almindelige forbrydelser, som har baggrund i etnicitet, oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende, efter straffelovens § 81, nr. 6.

Jeg er altid bevidst om, at jeg kan overfaldes.
Anonym

De syv personer fortæller, hvordan oplevelserne med hadmotiveret vold og hadefulde ytringer sætter sig og har konsekvenser for deres dagligdag. Flere føler, at det er nødvendigt at ændre adfærd i det offentlige rum for at undgå at blive offer for had igen.

Flere af de medvirkende undlader at politianmelde deres oplevelser med had - også selvom det er strafbare handlinger, de udsættes for.

I en rundspørge foretaget af Institut for Menneskerettigheder tegner der sig også et billede af, at minoritetspersoner i mindre grad vil anmelde sager om hadforbrydelser, fordi de tvivler på, at en politianmeldelse vil føre til noget.

Menneskerne bag de syv fortællinger

Dansk lovgivning beskytter minoritetsgrupper ekstra mod had. Alligevel har de syv interviewpersoner, som Institut for Menneskerettigheder har talt med, flere oplevelser med hadmotiveret vold og/eller hadefulde ytringer. De tilhører forskellige minoritetsgrupper og beskriver hver deres oplevelser med had i hverdagen:

 Jeanette, 61 år, transkønnet kvinde

 Hildur, midt-20’erne, transkønnet kvinde

 Samira, 30’erne, bærer tørklæde, mor til to børn

 Anthony og Dennis, homoseksuelt par

 Lene, mor til 16-årige Anders, der er diagnosticeret med mental retardering, infantil autisme og dyspraksi

 Camilla-Kenya, 31 år, har muskelsvind og sidder i kørestol.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk