Nyhed

Uklar kriminalisering af religiøse forkynderes ytringer bliver permanent

Foto: Lee Soo Hyun Bo / Unsplash
Lovgivning om religiøse forkynderes ytringer risikerer at svække religions- og ytringsfrihed. ”Det skal man være varsom med,” siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.

Straffelovens bestemmelse om religiøse forkynderes ytringer, der blev indført af et politisk flertal i 2016, bliver nu videreført uden ændringer.

Reglerne blev indført med det formål at gøre det strafbart for religiøse forkyndere som præster og imamer i deres religiøse virke at udtrykke støtte til visse ulovlige handlinger og dermed undergrave danske love og værdier.

Lovgivningen fra 2016 indeholdt et krav om, at der i 2021-2022 skulle foretages en vurdering af, hvorvidt der fortsat var behov for kriminaliseringen. Regeringen har vurderet, at der stadig er et behov og har derfor fremsat forslag om at gøre bestemmelsen permanent.

Det får Institut for Menneskerettigheder til i nyt høringssvar at gentage sin kritik fra 2016, hvor reglerne om religiøse forkyndere blev indført.

”Kriminaliseringen af visse ytringer indebærer en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark, hvilket man bør være varsom med. Bestemmelsen betyder i praksis, at religiøse forkyndere kan straffes for udtalelser, som ikkereligiøse autoritetspersoner kan sige straffrit. Det er problematisk,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Ligesom i 2016 gør Institut for Menneskerettigheder opmærksom på, at bestemmelsen rammer både ytringsfriheden og religionsfriheden, som er beskyttet i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kriminaliseringen af visse ytringer indebærer en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark, hvilket man bør være varsom med.
Louise Holck, direktør, Institut for Menenskerettigheder

Det er muligt at begrænse den enkeltes ytrings- og religionsfrihed, hvis det anses for nødvendigt i et demokratisk samfund, og hvis formålet er proportionalt. Institut for Menneskerettigheder efterlyser, at det bliver overvejet nøje, om det også er nødvendigt her:

”Lovgivningen er blevet anvendt én gang ved de danske domstole i løbet af de seneste seks år, og det rejser jo spørgsmål om dens egentlige effekt,” siger Louise Holck.

Det er ifølge Institut for Menneskerettigheder svært for anklagemyndighed og politi at anvende bestemmelsen i praksis, når kun en ud af de seneste års tre anmeldelser er endt med tiltale. 

En række uklarheder gør det vanskeligt for domstolene at dømme efter lovgivningen og for religiøse forkyndere at efterleve den. Det er nemlig svært at regne ud, hvilke udtalelser der er ulovlige, og det kan føre til, at personer af frygt for straf holder sig tilbage i forhold til ellers lovlige ytringer og religiøse betragtninger.

Bestemmelsen i straffeloven gælder ikke alene for udtalelser i for eksempel kirkerum og moskeer men også i såkaldte private kredse. Således kan udtalelser i privat regi, der ikke er møntet på udbredelse til en større forsamling, være strafbare for religiøse forkyndere.

Samtidig gælder den for personer, som i en situation agerer ”talerør” for en religiøs forkynder:

”Den personkreds, som er omfattet af loven, er meget bredt og vagt beskrevet. Det gør det vanskeligt at trække en tydelig grænse for, hvem der kan dømmes. Desuden er det svært at føre bevis mod ytringer, der er fremsagt i privat regi. Samlet set er dette retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,” siger Louise Holck.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i høringssvar fra januar 2022, at:

  • Justitsministeriet foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og nødvendigheden af, om straffelovens § 136, stk. 3, skal bevares.
  • regeringen afsøger andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og religionsfrihed.