Diskriminationslinjen skal styrke ligebehandling i Danmark

I Danmark er diskrimination forbudt.

Alligevel oplever mange mennesker at blive udsat for forskelsbehandling, for eksempel på deres arbejde, i mødet med kommunen eller i nattelivet.  

”Diskrimination begrænser menneskers muligheder for at tage del i samfundet og har personlige konsekvenser. Derfor styrker vi nu vores indsats, så endnu flere får at vide, at der er hjælp at hente, når man har været udsat for diskrimination,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, der onsdag lancerer Diskriminationslinjen.

Siden 2009 har Institut for Menneskerettigheder rådgivet borgere, der har været udsat for forskelsbehandling, men der er behov for ekstra fokus for at komme diskrimination til livs.

Derfor lægger Institut for Menneskerettigheder nu flere kræfter i at nå de grupper, som er mest udsat for diskrimination, blandt andet gennem målrettet information på ungdomsuddannelserne. Samtidig går telefonrådgivningen nu under navnet Diskriminationslinjen.

”Heldigvis har diskrimination i Danmark politisk bevågenhed, hvilket også er afspejlet i de seneste års lovændringer. Dog mangler vi at sætte effektivt ind mod diskrimination i hverdagslivet,” siger Louise Holck.

Halvdelen af de ledige over 50 år har oplevet at blive fravalgt til et job på grund af deres alder. Næsten halvdelen af alle indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse oplever diskrimination. Knap hver tredje homoseksuelle har oplevet diskrimination på baggrund af deres seksualitet.

”Det er afgørende, at alle former for diskrimination kommer for en dag, og at ofrene oplever retfærdighed,” siger Louise Holck.     

Institut for Menneskerettigheder bistår ofre for diskrimination med rådgivning og hjælper med at føre sager ved Ligebehandlingsnævnet. Sagerne kan favne bredt; Institut for Menneskerettigheder har behandlet alt fra forsikringsselskabers afvisning af gravide til diskrimination i nattelivet.