Diskrimineret på arbejdet: Maria måtte ikke bruge sin førerhund
”Jeg fik kvalme og ondt i maven. Med det samme vidste jeg, at jeg hverken kunne udsætte mig selv eller Zika for det. Zika ville heller ikke kunne forstå, hvorfor hun pludselig skulle være lukket inde hele dagen uden mig.”
Sådan beskriver den 32-årige Maria Kersting sin reaktion, da hendes tidligere chef fortalte, at hun ikke længere måtte bruge sin førerhund på arbejdet.
Maria er blind, og har været det siden hun var otte år. Derfor har hun brug for sin førerhund Zika for at få en hverdag til at fungere. Men det viste sig pludseligt ikke at være muligt på hendes tidligere arbejdsplads.
Fra storrumskontor til lukket mødelokale
I 2017 fik Maria job som jurist, og i de følgende to år fungerede Zika både i sit almindelige virke som førerhund, men også som kontorhund for kollegerne.
”Jeg var rigtig glad for at være der. Kollegerne var søde, og de var glade for min hund, så det var en rigtig god arbejdsplads at være på.”
Efter to år fik Maria andre arbejdsopgaver og derfor også ny kontorplads. I den forbindelse blev hun indkaldt til et møde, der rystede hende.
På mødet fik hun at vide, at det ikke længere ville være muligt at have hendes førerhund med sig rundt på kontoret. På det nye kontor var der både kolleger, der var bange og allergiske over for hunde. Virksomheden så derfor ingen anden mulighed, end at førerhunden Zika måtte blive inde i et mødelokale i arbejdstiden. Hvis Maria havde brug for hunden, måtte hun enten sidde derinde eller komme rundt på anden vis.
”Hvis Zika skulle være inde i et mødelokale, ville jeg ikke kunne bruge hende til at komme hen til køkkenet, komme på toilettet eller nogle andre steder. Det ville betyde, at jeg i stedet ville være afhængig af mine kolleger eller mine personlige assistenter på arbejdet.”
Selvom Maria kom med flere forslag til alternativer, blev de alle blankt afvist.
”Jeg syntes, de var tunge at danse med. Det var svært, at de blankt afviste mine forslag og ikke ville tænke anderledes, så jeg faktisk kunne få en hverdag til at fungere.”
Som resultat sygemeldte Maria sig.
Hjælp fra Diskriminationslinjen
Et halvt år efter mødet, kom Maria i kontakt med Diskriminationslinjen. Her hjalp en jurist hende med at føre sag mod arbejdspladsen i Ligebehandlingsnævnet, hvor hun fik medhold. Arbejdspladsen havde diskrimineret hende, og derfor fik hun en erstatning på seks måneders løn plus procesomkostninger.
”Da jeg fik afgørelsen, tænkte jeg bare, at det var helt vildt. På trods af, at jeg selv er jurist, tror jeg ikke at jeg ville kunne finde overskud til at klare det her selv. Det har været en kæmpe hjælp at have Diskriminationslinjen indover.”