Manglende viden udfordrer religionsfriheden på danske asylcentre
Som alle andre borgere i Danmark har asylansøgere ret til tros- og religionsfrihed. Der er dog store forskelle på, hvordan danske asylcentre arbejder for at sikre beboerne mulighed for at dyrke deres religion. Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder.
”Alle de danske asylcentre er enige om, at tros- og religionsfriheden er en rettighed, der gælder for alle asylansøger uanset religion, og at centrene ikke bør favorisere én religion frem for andre. Centrene angiver i den sammenhæng, at de er religionsneutrale, men de er langt fra enige om, hvad det i praksis betyder,” siger Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og den ene af rapportens tre forfattere.
Staten skal som udgangspunkt sikre, at asylansøgeren har mulighed for individuelt og kollektivt at udøve sin religion, hvilket blandt andet betyder, at asylansøgerne skal have adgang til viden om religiøse aktiviteter, hellige skrifter, bederum, sjælesorg og religiøse handlinger. Staten har desuden en forpligtelse til at beskytte mod diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning.
Der findes dog ingen bindende regler, der regulerer asylansøgeres ret til tros- og religionsfrihed. Hverken danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til rettighedens anvendelse for asylansøgere, og emnet er heller ikke behandlet i dybden i forskningen på området.
I nogle centre betyder religionsneutralitet, at alle fællesarealer i centrene er religionstomme, mens det i andre alene betyder, at alle religioner skal behandles ens.
”At kunne dyrke sin religion i fællesskab med andre er en central del af religionsfriheden, og her er princippet om religionstomme fællesarealer et problem. I praksis begrænser det asylansøgernes religionsfrihed, fordi den kollektive religionsudøvelse er begrænset til beboernes egne værelser. Det betyder, at alle, der bor på et værelse, skal være enige om, at værelset må bruges til for eksempel fælles bøn eller fejring af en religiøs højtid,” siger Eva Maria Lassen.
Retningslinjer skal sikre ensartet håndtering
Instituttet anbefaler, at Udlændingestyrelsen laver fælles retningslinjer for tros- og religionsfrihed for alle danske asylcentre. I dag er det kun Røde Kors, der har retningslinjer for håndtering af religionsfrihed på sine centre.
”Det har negative konsekvenser for de enkelte asylansøgere, hvis deres ret til tros- og religionsfrihed varierer, alt efter hvilket asylcenter de placeres på. Derfor er der brug for fælles retningslinjer, der tager udgangspunkt i asylansøgernes ret til tros- og religionsfrihed. På den måde sikres det, at det ikke er den lokale centerlederes viden om og holdning til religionsfrihed, der afgør, om beboerne har mulighed for at udøve deres tro og religion,” siger Eva Maria Lassen.
Religionsrelaterede konflikter fører til social kontrol
Sammen med seniorforsker Marie Juul Petersen og specialkonsulent Marya Akhtar har Eva Maria Lassen også set tendenser til, at asylansøgere på centrene ikke oplever at blive tilstrækkeligt beskyttet mod chikane og social kontrol.
”Et fåtal af ledere og medarbejdere på centrene vurderer, at omfanget af religionsrelaterede konflikter og problemer er stort, men der er beboere, der oplever konflikter og problemer, der udspringer af deres religion. Der er ingen tvivl om, at nogle af konflikterne er meget alvorlige med for eksempel vold eller omfattende social kontrol,” siger Eva Maria Lassen.
Konflikterne opstår ofte i forbindelse med brug af fællesarealer, værelsesorden, fejring af religiøse højtider og afholdelse af fællesbøn, gudstjenester og lignende. Kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer synes at være særligt udsatte i forbindelse med religionsrelaterede konflikter.
Utilstrækkelig indsats mod chikane
Hvor udbredt religiøst betinget chikane, konflikter og social kontrol er på de danske centre, kan undersøgelsen dog ikke sige noget om.
”En del af dem med problemer oplever ikke, at ledelsen eller medarbejdere gør nok for at håndtere problemerne. Denne vurdering deles af flere civilsamfundsrepræsentanter. Sproglige barrierer, manglende tid, ressourcer, vilje eller viden fra medarbejdernes side står tilsyneladende i vejen for at få løst problemerne,” siger Eva Maria Lassen.
Samtidig svarer omtrent halvdelen af medarbejderne, at de er dårligt rustede til at håndtere religionsrelaterede konflikter.
”Det er problematisk, at der tilsyneladende er en utilstrækkelig håndtering af religionsrelaterede konflikter og chikane og forsøg på negativ social kontrol på centrene. Det betyder dels, at de enkelte konflikter ikke løses tilfredsstillende, men det kan også føre til, at beboerne helt lader være med at fortælle om problemerne,” siger Eva Maria Lassen.
Hun understreger, at der er behov for, at Udlændingestyrelsen og centerlederne tage initiativ til at forbedre håndteringen af religionsrelaterede konflikter og forebyggelsen af chikane og social kontrol.
Rapportens anbefalinger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Udlændingestyrelsen udarbejder fælles retningslinjer om asylansøgernes tros- og religionsfrihed til brug for operatører.
- Udlændingestyrelsen udvikler informationsmateriale om tros- og religionsfrihed til brug for operatørernes centerledere og medarbejdere.
- Udlændingestyrelsen sikrer et løbende overblik over omfanget af religionsrelaterede konflikter på asylcentre.
- Udlændingestyrelsen udarbejder informationsmateriale om tros- og religionsfrihed til opholdscentrenes beboere.
- undervisningsansvarlige i øget omfang er opmærksomme på at inddrage relevante aspekter af tros- og religionsfriheden i undervisningen.
- Udlændingestyrelsen udarbejder særligt undervisningsmateriale til børn.
I forbindelse med anbefalingerne præsenteres et idékatalog, der udfolder rapportens anbefalinger.
Rapporten bygger på:
- En gennemgang af den danske stats menneskeretlige forpligtelse til at sikre asylansøgeres tros- og religionsfrihed.
- Spørgeskemaundersøgelse sendt til 26 asylcenterledere og deres medarbejdere. 19 asylcenterledere og 98 medarbejdere har besvaret undersøgelsen.
- 41 kvalitative interviews med beboere, medarbejdere og repræsentanter fra myndigheder og civilsamfundsorganisationer.
- En gennemgang af asylcentrenes indberetninger til Udlændingestyrelsen.
- En gennemgang af dokumenter som for eksempel operatørernes kontrakter med Udlændingestyrelsen, husordner, retningslinjer, undervisningsmateriale og vejledning til indberetningsskemaer.
Materialet giver et indblik i, hvordan vilkårene for asylansøgeres tros- og religionsfrihed ser ud i praksis, og giver konkrete eksempler på nogle af de problemstillinger, som ledere, medarbejdere og beboere står overfor. Det kan dog ikke give et fuldstændigt og repræsentativt billede af situationen på danske asylcentre eller en vurdering af omfanget af religionsrelaterede problemer.