Retssikkerhed i forebyggelsen af radikalisering i fængsler

Efter terrorangrebet i Danmark i februar 2015 gennemførte regeringen en række tiltag for at styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler og arresthuse. Et af tiltagene var at skærpe indberetningsordningen om adfærd hos indsatte, der kan give bekymring for radikalisering.

Efter det nye skærpede system skal radikaliserede indsatte indberettes til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ligesom Direktoratet skal videresende oplysningerne til bl.a. Politiets Efterretningstjeneste, PET, og PET skal høres, hvis den indsatte anmoder om udgang og prøveløsladelse, og den relevante kommune skal underrettes ved løsladelse af den indsatte.

Indsattes retssikkerhed styrket

Flere organisationer bl.a. Fængselsforbundet og Advokatrådet udtrykte i 2016 bekymring over den nye skærpede indberetningsordning, og Institut for Menneskerettigheder besluttede på den baggrund at gennemføre en undersøgelse af ordningen.

”Vores undersøgelse viser, at der lige efter terrorangrebet i 2015 tilsyneladende skete en overindberetning af indsatte. Det kan have alvorlige negative konsekvenser for de indsatte at blive indberettet, og der var derfor brug for at styrke retssikkerhedsgarantierne omkring indberetningsordningen,” siger seniorforsker Peter Vedel Kessing, som har skrevet rapporten sammen med specialkonsulent Lisbeth Garly Andersen.

Siden har Kriminalforsorgen gennemført flere tiltag, der styrker de indsattes retssikkerhed i forhold til at blive indberettet. Det er sket ved, at direktoratet har etableret en særlig kategori af indberettede, hvor PET ikke skal høres, undervisning af de ansatte i fængslerne er styrket, og de indsatte har fået bedre mulighed for at få begrundelser for indberetningerne og klagevejledning.

Indberetningssystemet må ikke miste fokus

”Det er positive forbedringer, Kriminalforsorgen har sat i værk, og vi kan også konstatere, at der er sket et stort fald i antallet af indberetninger,” siger Peter Vedel Kessing.

Peter Vedel Kessing understreger dog, at det er afgørende, at Kriminalforsorgen fastholder deres fokus på indberetningssystemet. Efter instituttets vurdering bør retssikkerhedsgarantierne omkring indberetningssystemet styrkes yderligere, så indberetningerne bliver så præcise og korrekte som muligt.

Instituttets anbefalinger

• At Kriminalforsorgen anvender en mere snæver definition af begrebet ekstremisme, så fokus er på voldelig ekstremisme.
• At det ikke er den enkelte fængselsbetjent, der indberetter til Direktoratet – og dermed videre til PET og kommunen – men at indberetningen drøftes i fængslet i et tværfagligt team med særlig viden om radikalisering.
• At den indsatte gives en fyldestgørende begrundelse for indberetningen og får mulighed for at komme med indsigelser (kontradiktion).
• At Kriminalforsorgen kun videregiver bekymringsindberetninger til PET og kommunerne efter en konkret nødvendighedsvurdering, som tilfældet var før terrorangrebet i Danmark.
• At Kriminalforsorgen fortsat er opmærksomhed på de mulige negative menneskeretlige konsekvenser af at blive indberettet.

Institut for Menneskerettigheder har under udarbejdelsen af rapporten været i dialog med Direktoratet for Kriminalforsorgen om undersøgelsen. Direktoratet og instituttet vil fortsætte dialogen omkring de retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige aspekter af indberetningsordningen.

Undersøgelsen bygger udover en juridisk analyse på 22 interviews med ansatte og indsatte i Kriminalforsorgen såvel som en dokumentanalyse af indberetninger om bekymringer angående radikalisering.