Publikation
Forebyggelse af radikalisering i fængsler

Forebyggelse af radikalisering i fængsler

Menneskerettigheder og retssikkerhed for de indsatte.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere de retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser af Kriminalforsorgens indberetningsordning vedrørende voldelig ekstremisme og radikalisering.

Sådan har vi gjort

Vi har gennemgået en række internationale retningslinjer om forebyggelse af voldelig ekstremisme og radikalisering i fængsler, som blev udarbejdet i 2016 af bl.a. Europarådet og FN (UNODC), og vi har gennemgået den danske regulering og Kriminalforsorgens retningslinjer på området.

For at forstå, hvordan indberetning om radikalisering sker i praksis, og hvilke konsekvenser indberetningerne har, har vi interviewet 11 fængselsansatte og otte indsatte i forskellige danske fængsler. Herudover har vi interviewet to ansatte i Direktoratet for Kriminalforsorgen og formanden for Fængselsforbundet. Der er i alt foretaget 22 interviews. Dette er suppleret med en dokumentanalyse af indberetninger om bekymring angående radikalisering. Vi har i alt gennemgået 259 bekymringsindberetninger til Direktoratet for Kriminalforsorgen (Koncern Sikkerhed).

Konklusion og anbefalinger

Undersøgelsen viser overordnet følgende:

  • Kriminalforsorgens definition af ekstremisme og radikalisering er bred og omfattende.
  • Der har været og er fortsat usikkerhed omkring, hvem der i praksis skal indberettes.
  • Indberetning sker ofte uden basale retsgarantier for den indsatte.
  • Der er risiko for brud på de indberettede indsattes ret til privatliv, religionsfrihed og ligebehandling.
  • Særligt lige efter terrorangrebet i 2015 var der tegn på overrapportering.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk