Oplevet etnisk diskrimination i Danmark
Mere end otte ud af ti har oplevet fordomme eller diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder om oplevet diskrimination i Danmark.
Rapporten er den hidtil mest omfattende danske undersøgelse af racisme. I undersøgelsen er knap 4.300 voksne minoritetsetniske personer, der er født og/eller vokset op i Danmark, blevet spurgt om deres oplevelser med fordomme og diskrimination på en række samfundsområder som blandt andet arbejdsmarked, fritidsliv, sundhed og uddannelse.
Over otte ud af ti minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år. Over seks ud af ti minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevelser, der kan karakteriseres som ulovlig diskrimination. For mange er der ikke tale om en enkelt hændelse, men gentagne negative oplevelser.
Det kan have omfattende konsekvenser for dem, der bliver udsat for diskrimination eller fordomme.
Undersøgelsen viser, at hver anden minoritetsetniske person har ændret adfærd, når de færdes i offentligheden. Samtidig føles diskriminationen så voldsom, at det har fået omkring hver tredje til at overveje at forlade Danmark. Det svarer til cirka 51.000-55.000 personer, der i otte ud af ti tilfælde enten er under uddannelse eller i beskæftigelse i Danmark, men som føler sig fremmedgjorte i det land, de er vokset op i.
I rapporten indgår ud over en juridisk gennemgang og analyse af undersøgelsens resultater seks personlige beretninger fra minoritetsetniske personer, der har været udsat for diskrimination.
Ilias er en af de mange minoritetsetniske personer, der har oplevet at blive nægtet adgang til barer og diskoteker på grund af sin etnicitet.
Når Ilias er sammen med sine etnisk danske venner, kan han se, at de modsat ham stryger lige gennem køen."Der er for mange af din slags" er en af de afvisninger, han har fået i døren til et diskotek.
"Der er ingen, der siger, at det er, fordi jeg er brun eller sort, men jeg kan se, hvem der får lov til at komme ind, og hvem der ikke gør," siger Ilias.
Det betyder, at Ilias sjældent tager nye steder hen, og at han altid tænker over sin påklædning, hvordan han opfører sig, og hvem han er sammen med.
"Det føles rigtig skamfuldt at blive afvist, fordi man bliver helt nøgen. Man er meget sårbar, når man bogstavelig talt ikke kan komme videre eller ind i et rum, som alle andre har adgang til."
Læs Ilias' historie og bliv klogere på problematikken i rapporten 'Oplevet etnisk diskrimination'.
- 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination eller fordomme på grund af deres etniske baggrund.
- 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres etniske baggrund.
- Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
- Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening på grund af deres etniske baggrund. Dette er blandt andet i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
- Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er særligt tilfældet i nattelivet.
- Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
- Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler om vold på grund af deres etniske baggrund. Voldsofre angiver, at forbipasserende sjældent griber ind.
- Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende. Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
- 55 procent angiver, at de på grund af deres etniske baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser, hvordan de går, taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
- 38 procent angiver, de i nogen, høj eller meget høj grad overvejer at forlade Danmark som følge af deres oplevelser med diskrimination og fordomme.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en national handlingsplan mod racisme.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
