Problemet med chikane af offentligt ansatte kan løses med anonymisering i stedet for begrænsning af aktindsigt, skriver Institut for Menneskerettigheder i høringssvar.
Under titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
Skoleelever med et lavt kendskab til egne rettigheder tolererer i højere grad tortur og andre rettighedskrænkelser, viser ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark.
Regeringens lovudkast mod koranafbrændinger er uklart, og håndhævelsen kan gå for vidt i forhold til ytringsfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Regeringens forslag er et indgreb i ytringsfriheden. Indgrebet vil imidlertid kunne gennemføres inden for Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Institut for Menneskerettigheder er igen i år i Allinge på Bornholm, hvor Menneskerettighedsteltet lægger scene til talks, debatter og quiz på Folkemødet 2023.
65 procent afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook på grund af hadefulde kommentarer. Særligt kvinder, LGBT+-personer og etniske minoriteter står for skud, viser ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
Kunstnerisk frihed er altafgørende for, at musikeren Yukka kan kritisere patriarkatet og kaste lys på den kønsdiskrimination, hun oplever. Mød hende på spillestedet Union i København, 2. april.
DEBAT: Offentligt ansatte skal også have ret til at ytre sig i samfundsdebatten uden at frygte for, at det får konsekvenser i arbejdslivet. Men virkeligheden er tit en anden.
Lovgivning om religiøse forkynderes ytringer risikerer at svække religions- og ytringsfrihed. ”Det skal man være varsom med,” siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.
En fremtid uden sexisme, online-had og diskrimination. På Ungdommens Folkemøde giver Menneskerettighedsalliancen ordet til unge, der kæmper for et friere og mere lige samfund.
Da covid-19 ramte Danmark, fik hele befolkningen et førstehåndsindtryk af, hvad menneskerettigheder betyder i praksis. Pludselig var det ikke længere en selvfølge, at vi kunne forsamles, bevæge os frit eller selv bestemme, hvem vi ville besøge. Det har skærpet den fælles opmærksomhed på emner som tvang og begrænsninger i vores personlige frihed.
Folketinget skal have kontrollen over epidemilovens vidtgående indgreb i borgernes liv og rettigheder, skriver Louise Holck, der savner balance mellem hensynet til bekæmpelse af sygdomme og beskyttelsen af den enkeltes rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at styrke den parlamentariske kontrol, retssikkerheden og beskyttelsen af frihedsrettighederne i forslag til ny epidemilov.
De indgreb, der blev indført for at forebygge corona-epidemien i marts, var højst sandsynligt rigtige. Men der er grænser for, hvor længe man kan bevare begrænsningerne.
