Tryghedsskabende opholdsforbud er vidtgående og risikerer at ramme vilkårligt
Usikker og uklar retstilstand i kombination med et vidtgående indgreb er kritiske punkter i nyt forslag om tryghedsskabende opholdsforbud.
Institut for Menneskerettigheder har sendt høringssvar til Justitsministeriets udkast til et lovforslag om tryghedsskabende opholdsforbud, som er en nyskabelse i politiloven.
At indføre en ny bestemmelse i politiloven, der giver mulighed for tryghedsskabende opholdsforbud, er et vidtgående indgreb i retten til forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed.
Vidtgående indgreb
Politiet har et vidt skøn i vurderingen af, hvornår der skal gribes ind i borgernes ret til at forsamle sig og til at bevæge sig frit ved at udstede et opholdsforbud, og hvornår der skal straffes for overtrædelse af at opholdsforbud.
”Der bør være en større klarhed over, hvornår politiet kan udstede et opholdsforbud. Især fordi der er tale om et vidtgående indgreb i forsamlingsfriheden,” siger Institut for Menneskerettigheders monitoreringschef, Christoffer Badse.
Instituttet er samtidig bekymret for, om reglerne kommer til at ramme vilkårligt, og at det er uforudsigeligt for borgerne, hvornår de kan blive ramt af et opholdsforbud:
”Der er intet krav om, at politiet først skal give en advarsel, og når reglerne samtidig er uklare, bliver det tæt på umuligt at forudsige, om man som borger efter politiets opfattelse er med til at fastholde et område i utryghed, som dermed kan blive ramt af et opholdsforbud. Det risikerer at føre til vilkårlighed, og derfor anbefaler vi, at man giver en advarsel først,” siger Christoffer Badse.
Instituttet fremhæver, at det er vigtigt, at Folketinget holdes løbende orienteret om brugen af bestemmelserne i praksis, så Folketinget har mulighed for at tage stilling til behovet for reglerne.
Derfor bør reglerne evalueres, ligesom der bør indsættes en solnedgangsklausul, så Folketinget efter en årrække skal tage stilling til, om de vil videreføre reglerne.