Husk nu, at offentligt ansatte også har ytringsfrihed

Debatindlægget blev bragt første gang i JyllandsPosten 6. februar 2022

Af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, og Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder

Ytringsfriheden er en hjørnesten i det danske demokrati. Vi værner om vores ret til at debattere og kritisere – og kunne gøre det åbent.

Det bør naturligvis også gælde for offentligt ansatte. Det gør det også lovgivningsmæssigt, men desværre viser praksis, at ytringsfriheden for de offentlig ansatte har trange kår, fordi arbejdsgiverne signalerer, at offentlig kritik af arbejdsstedet ikke er velset.

Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger er et vink med en vognstang til magthaverne om, at der skal gøres noget. Derfor håber vi på moralsk opbakning til alle de offentligt ansatte og på forandring, når justitsminister Nick Hækkerup torsdag er indkaldt til samråd af Retsudvalget.

For der trænger til at blive rusket gevaldigt op i ytringsfriheden, da vi desværre er leveringsdygtige i mange eksempler på censur blandt offentligt ansatte. Som f.eks. i 2019, da en praktikant i en kommune udtalte sig kritisk i et opslag på Facebook om en forvaltningsdirektørs tale. Praktikanten blev indkaldt til en tjenstlig samtale og fik efterfølgende en skriftlig påtale. Eller da DSB samme år gav advarsler til to ansatte, som kritiserede ledelsen under en faglig konflikt.

Folketingets Ombudsmand er meget præcis i disse sager og har mange gange kritiseret offentlige arbejdsgivere for på den ene eller anden måde at forhindre medarbejdere i at gøre brug af deres grundlovssikrede ret til at udtrykke deres mening.

Offentlige arbejdsgivere, der direkte censurerer medarbejdere, udgør imidlertid kun en brøkdel af problemet.

Selvcensur udgør det store problem i forhold til offentlig ansattes ytringsfrihed. Det er først og fremmest frygten for at blive fyret eller at blive set som illoyal over for arbejdspladsen, der får de ansatte til at holde sig tilbage.

I 2020 viste Ytringsfrihedskommissionens undersøgelse, at offentligt ansatte i stort tal undlader at udtale sig, og at offentligt ansatte i stort tal undlader at udtale sig, selv om de har noget at fortælle. Dette billede bekræftes af en lang række analyser, der viser, at en meget stor del af de offentlig ansatte mener, at det vil få negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.

At offentligt ansatte holder viden om kritisable forhold for sig selv, er ikke bare et problem for de enkelte offentlig ansatte. Det er et demokratisk problem, som vi ikke har gjort nok ved.

I den offentlige debat om offentlig ansattes ytringsfrihed fylder whistleblower-ordninger godt i spalterne. Og med rette naturligvis.

Men offentligt ansattes ytringsfrihed handler ikke kun om whistleblowing. Offentligt ansattes ytringsfrihed i almindelighed handler om, at den enkelte offentligt ansatte som privatperson kan give sit besyv med i den almindelige samfundsdebat. At man som medarbejder kan gøre det med den faglige indsigt og erfaring, som man har fra sin egen arbejdsplads – og at man kan gøre det uden fare for negative sanktioner fra ledelsen.

Vi bakker sammen op om det flertal i Ytringsfrihedskommissionen, som i 2020 anbefalede, at Folketinget lovfæster reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Dels fordi det vil sende et vigtigt og værdifuldt signal til de ansatte om, at de har opbakning fra politikerne til at gøre brug af deres ytringsfrihed. Dels fordi en lovfæstelse – rent juridisk – vil give en tiltrængt og mere overskuelig indgang til de relevante regler.

Ombudsmanden skrev også så tidligt som i 2016 i en kronik i Jyllands-Posten, at »… lovgivning måske i sig selv kunne være et budskab til myndighederne …«.

Offentligt ansatte sidder inde med væsentlig viden, som vi som samfund har en interesse i indgår i den frie debat om alt fra prioriteringer på skolerne, effekterne af en sygehusreform til forsinkede anlægsprojekter.

Derfor er det både et ytringsfrihedsmæssigt og et demokratisk problem, når samfundsvigtig viden holdes tilbage, fordi den enkelte medarbejder er bange for konsekvenserne af at dele sin viden.