Hadefuld Facebookdebat skræmmer flertallet væk
Flertallet af de danske Facebookbrugere undlader at give deres mening til kende i debatter på Facebook. Den hårde og hadefulde tone skræmmer nemlig stadig.
Undersøgelsen af debatadfærd på Facebook baserer sig på et webspørgeskema, der er udsendt af YouGov i perioden 19.-27. maj 2021. Cirka 1.500 danske Facebook-brugere over 18 år har deltaget.
I undersøgelsen bliver brugerne spurgt om deres debatadfærd, konsekvenser af nedsættende, krænkende, truende og chikanerende kommentarer samt deres holdninger til sociale medier og ytringsfrihed.
Svarprocenten og stikprøvens repræsentativitet kombineret med de tilføjede vægtgør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til at gælde for hele befolkningen.
”Udfordringen er grundlæggende den samme, som vi tidligere har dokumenteret: Flere afholder sig fra at debattere på Facebook på grund af tonen og truslerne. Og det er et alvorligt benspænd for en fri offentlig debat,” siger Lumi Zuleta, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder, der står bag en ny undersøgelse af debatadfærd på Facebook.
Langt de fleste ønsker ellers, at Facebook skal være et forum, hvor man kan debattere uden krænkende og nedsættende kommentarer. Faktisk er det idealet for hele 83 procent af de Facebookbrugere, der indgår i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse.
Virkeligheden ser bare anderledes ud.
Unge, kvinder og minoriteter er særligt udsat på Facebook
36 procent af Facebookbrugerne har det seneste år oplevet nedsættende og krænkende kommentarer, trusler eller seksuel og digital chikane. 11 procent har oplevet at modtage trusler.
For de 18-39-årige bliver dobbelt så mange udsat for trusler, mens det for etniske minoriteter og LGBT+-personer er helt op til tre gange så mange, der har oplevet at blive truet på Facebook.
78 procent af alle Facebookbrugerne har mødt krænkende kommentarer, og 55 procent har set trusler, når de scroller ned over debatter på Facebook.
Trusler og hadefulde kommentarer på Facebook rammer ofte mennesker på kendetegn, der hverken kan gemmes væk eller laves om: nemlig køn eller udseende, seksuel orientering, etnicitet, hudfarve, religion eller handicap.
Forskel på had mod mænd og kvinder
”Hold kæft, din fede møgluder”, ”Gå tilbage i køkkenet, hvor du hører til” og ”Dumme blondine”.
Sådan lyder nogle af de kommentarer, som kvinder modtager på Facebook. Mænd bliver derimod ramt af skældsord som ”fjols”, ”klovn” og ”kommunistsvin”. Kommentarer mod mænd går generelt oftere på deres politiske holdning, mens kvinder bliver ramt på køn og udseende.
”Angrebene på kvinder går ofte på køn og krop og bliver i nogle tilfælde ekstremt seksualiserede. Derfor er det heller ikke overraskende, at kvinder i højere grad afstår fra at debattere på Facebook,” siger Lumi Zuleta.
Mænd er sammenlignet med kvinder både hyppigere modtagere og afsendere af nedsættende og krænkende kommentarer på Facebook.
Hadefulde kommentarer har en pris
Tre ud af fire kvinder afstår helt fra at gå ind i debatter på Facebook, fordi tonen er for hård. Det samme gælder for lidt over halvdelen af mændene.
”Vores undersøgelse viser, at hadefulde kommentarer har direkte indflydelse på, hvordan henholdsvis mænd og kvinder deltager i den offentlige debat på Facebook. Fordi kvinderne oftere trækker sig, er der flest mænd tilbage i debatterne. Den debat, der foregår på Facebook, er altså langtfra repræsentativ,” siger Lumi Zuleta.
Den debat, der foregår på Facebook, er langtfra repræsentativ.
Mænd betragter også sociale medier som en større gevinst for ytringsfriheden end kvinder. Hver fjerde mand mener, at sociale medier har styrket deres ytringsfrihed, mens det samme gælder for lidt mere end hver ottende kvinde.
Generelt svarer 20 procent, at sociale medier har ført til, at de bruger deres ytringsfrihed mere. Under halvdelen af brugerne – 40 procent – betragter sociale medier som en gevinst for ytringsfriheden.