Borgernes rettigheder skal beskyttes bedre i ny epidemilov

Vidtgående indgreb i befolkningens grundlæggende rettigheder, meget begrænsende besøgsregler i bestemte boformer og en centralisering af omfattende beføjelser hos regeringen. Det er nogle af de kritiske punkter, som den nye epidemilov indeholder.

Institut for Menneskerettigheder har netop sendt sit høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriets udkast til en ny epidemilov. Lovforslaget skal erstatte den nuværende epidemilov og de medfølgende hastelove, der blev gennemført under det første corona-udbrud tilbage i marts. Epidemiloven sætter rammerne for, hvordan Danmark skal håndtere fremtidige epidemier.

”Udkastet til epidemiloven giver mulighed for at lave en række vidtgående indgreb i borgernes rettigheder, vi normalt ikke ville acceptere. Det er forventeligt, for det er en lov, der alene skal tages i brug, når folkesundheden er i fare. Men loven mangler klarhed og præcisering, der kan sikre den rette balance mellem effektiv bekæmpelse af en epidemi på den ene side og beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder på den anden,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Folketingets kontrolmuligheder bør styrkes

Regeringen lægger i udkastet op til, at ansvarsområder fordeles ud på forskellige ministerier og myndigheder, når der i fremtiden skal iværksættes tiltag og indsatser mod epidemier. Selvom ansvaret er fordelt ud, er magten reelt placeret centralt hos regeringen, mens Folketingets mulighed for at kontrollere indsatserne er begrænsede, lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder. 

”Når der laves så vidtgående indgreb i borgernes rettigheder, som epidemilovgivningen giver mulighed for, bør Folketinget kunne kontrollere og sige fra, hvis de oplever, at regeringen vil gå for langt. Derfor foreslår vi, at brede tiltag, der begrænser borgernes rettigheder i væsentlig grad, og øvrige tiltag, der har stor samfundsmæssig betydning, skal underlægges særskilt parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse for relevante udvalg i Folketinget, der har mulighed for at afvise tiltaget,” siger Louise Holck.

Fravigelsen af patientrettigheder under corona-udbruddet i foråret er ifølge Louise Holck et eksempel på foranstaltninger, hvor den parlamentariske kontrol er afgørende.

”Under nedlukningen i foråret blev behandlingsgarantier og andre tilbud fra det offentlige sundhedssystem suspenderet for at begrænse antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet. En sådan begrænsning af patientrettighederne bør til enhver tid forelægges sundhedsudvalget i Folketinget.”  

Uklart forsigtighedsprincip og manglende retssikkerhed

Regeringen foreslår at indføre et ’forsigtighedsprincip’ i epidemiloven, som fx gør det muligt at beskytte personer og samfundet som helhed ved at benytte indsatser og tiltag, hvor virkningen ikke er videnskabeligt bevist eller testet. Lovforslaget beskriver imidlertid ikke, hvordan forsigtighedsprincippet skal forstås, eller hvilken instans der afgør, hvornår princippet kan anvendes. 

”Der mangler klarhed om, hvornår og af hvem forsigtighedsprincippet kan tages i brug, og det er bekymrende. Vi opfordrer derfor til, at der i lovforslaget sættes en klar ramme for, hvornår princippet kan bruges. Jo større et indgreb i borgernes rettigheder, jo større sikkerhed bør der være for effekten. For eksempel mener vi ikke, at der bør kunne indføres tvangsvaccination alene ud fra et forsigtighedsprincip,” siger Louise Holck. 

Institut for Menneskerettigheder opfordrer samtidig Sundheds- og Ældreministeriet til at uddybe, om anvendelse af forsigtighedsprincippet udelukkende er en politisk beslutning og dermed ikke kræver en sundhedsfaglig vurdering. 

Instituttet anbefaler samtidig, at alle indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, automatisk indbringes for domstolene.

”For at styrke den enkeltes retssikkerhed over for myndighederne bør det fremgå af loven, at påbud, som udgør administrativ frihedsberøvelse som for eksempel tvangsisolation og tvangsindlæggelse, altid og automatisk skal indbringes for domstolene,” siger Louise Holck. 

Indgreb i bevægelsesfrihed bør ikke kunne føre til udgangsforbud

Regeringens udkast til ny epidemilov giver mulighed for at forbyde forsamlinger helt ned til tre personer. Forbuddet er uafhængigt af, om forsamlinger finder sted i det private eller offentlige rum. I det nye lovudkast er der ikke fastsat krav om, hvornår forsamlingsforbuddet kan iværksættes af regeringen. Det er heller ikke tydeligt, om forbuddet kræver en indstilling eller anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

”Når der gribes så intensivt ind i borgernes frihedsrettigheder, er det særligt vigtigt, at Sundheds- og Ældreministeriet gør det klart, at forsamlinger på mere end to personer ikke alene kan forbydes ud fra forsigtighedsprincippet. Et så vidtgående forsamlingsforbud bør kun kunne iværksættes, hvis det er bevist, at det vil have en positiv og forebyggende effekt for folkesundheden,” forklarer Louise Holck. 

Det er ikke første gang, at instituttet påpeger problematikken ved at begrænse borgernes forsamlingsfrihed. Tilbage i juni anbefalede Institut for Menneskerettigheder sammen med Advokatsamfundet, at det indgribende forsamlingsforbud på 10 eller færre blev ophævet, så snart begrænsningen ikke længere var absolut nødvendig for at beskytte sundheden.   

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at Sundheds- og Ældreministeriet indsætter et krav i lovforslaget om at tage hensyn til, hvilke andre begrænsende regler, borgere er underlagt, når der indføres begrænsninger i bevægelsesfriheden. Det skal ske for at tage højde for den akkumulerede effekt i proportionalitetsafvejningen, når borgere underlægges flere regler, der indskrænker den samme rettighed.

”Især når det kommer til at gøre indgreb i bevægelsesfriheden ved at indføre afspærringspåbud er det vigtigt at tydeliggøre i loven, at myndighederne skal være tilbageholdende med at indføre flere afspærringer ved siden af hinanden. Som lovforslaget er formuleret nu, vil det være muligt at indføre et reelt udgangsforbud i dele af landet, hvis man indfører flere afspærringspåbud samtidig. Det bør ikke være muligt,” siger Louise Holck.

Besøgsrestriktioner er indgreb i retten til privatliv

Beboere på botilbud har ligesom andre private boformer råderet over deres egen bolig. Men lovforslaget lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed eller en minister kan underlægge beboere i botilbud påbud og besøgsrestriktioner i deres egen bolig. Sådanne besøgsrestriktioner kan implementeres på trods af, at beboeren på et botilbud ikke kan karakteriseres som en del af risikogruppen, eller på anden måde har helbredsmæssige udfordringer.

”Der er tale om en persongruppe, som oplever et voldsomt indgreb i deres ret til et selvstændigt og privat liv alene på baggrund af deres boform. Tilsidesættelsen af disse principper er meget vidtgående og kan i nogle situationer resultere i en decideret afskærmning fra omverden og beboerens kontakt til sine allernærmeste,” siger Louise Holck. 

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at restriktioner eller forbud mod besøgendes adgang kun finder anvendelse på fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens egen bolig.