Udvalg: Danske domstole skal kunne straffe krigsforbrydere for krigsforbrydelser

Regeringen nedsatte i juni 2023 et lovforberedende udvalg, der nu et år efter præsenterer sine anbefalinger til i dansk ret at kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, såkaldte internationale forbrydelser.

Der findes i dag mere end 100 væbnede konflikter i verden, og i mange konflikter bliver der begået krigsforbrydelser og alvorlige overgreb mod civile. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 aktualiserede debatten om en revision af den danske straffelov.

Udvalget foreslår konkret at føje et nyt kapitel til straffeloven for at sikre, at krigsforbrydere, der kommer til Danmark, kan retsforfølges og straffes i Danmark. Tilføjelsen skal råde bod på, at krigsforbrydere i dag udelukkende kan straffes efter straffelovens almindelige bestemmelser om fx voldtægt, vold og drab, men ikke for at have begået krigsforbrydelser eller andre internationale forbrydelser.

”Et ukrainsk offer for voldtægt under krigen er ikke alene blevet udsat for ét andet menneskes overgreb, men et helt regimes systematiske undertrykkelse. Med udvalgets bud på ny lovgivning vil krigsforbrydere for fremtiden kunne stilles til ansvar ved de danske domstole for at have begået krigsforbrydelser eller andre alvorlige internationale forbrydelser,” siger Peter Vedel Kessing, der bl.a. er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder og medlem af det lovforberedende udvalg.

Særligt for ofrene er det vigtigt med et effektivt retsopgør i efterdønningerne af krig, og at gerningspersonerne bliver dømt for de krigsforbrydelser og internationale forbrydelser, som de har begået, understreger Peter Vedel Kessing.

Princippet om, at stater skal efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser og internationale forbrydelser, uanset hvor og af hvem forbrydelserne er begået, har hele tiden haft dansk opbakning. 

Hvis lovforslaget fra udvalget bliver vedtaget, falder den sidste brik på plads, så forbryderne nu også kan dømmes og straffes på dansk grund for at have begået krigsforbrydelser eller internationale forbrydelser.

Værn om international retsorden

I foråret 2023 blev der udsendt en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), der siden 2002 har dømt i sager om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Straffedomstolen efterforsker også mulige krigsforbrydelser begået i konflikten mellem Israel og Gaza.

Etableringen af straffedomstolen har bidraget til, at langt de fleste EU-lande har opdateret deres nationale lovgivning for at sikre, at krigsforbrydere kan straffes ved nationale domstole for at have begået krigsforbrydelser og internationale forbrydelser. Danmark har indtil nu stået næsten alene i EU om at undlade en sådan opdatering af national lovgivning.

”Den målrettede indsats mod krigsforbrydelser og internationale forbrydelser vidner om, at vi i Danmark værner om den internationale retsorden og ligesom resten af Europa ikke lader krigsforbrydelser gå ustraffet hen,” siger Peter Vedel Kessing.

Udvalget anbefaler også, at Danmark tilslutter sig aggressionsforbrydelsen – som blev tilføjet Romstatutten i 2010 – og giver sit bud på, hvordan lovgivningen skal indrettes, hvis det sker. Aggressionsforbrydelsen pålægger en stats ledelse et strafferetligt ansvar for beslutninger om at planlægge, forberede, iværksætte eller udføre ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat, som strider mod FN-pagten.

Udvalgets betænkning bliver nu sendt i offentlig høring, og regeringen forventer på den baggrund at fremsætte lovforslaget til efteråret.