A. M. M. v. Denmark

Myndighederne havde truffet afgørelse om udvisning af klager, som skulle tilbagesendes til Pakistan. Klager mente, at den pakistanske efterretningstjeneste havde en interesse i ham, hvorfor han mente det ville være i strid med artikel 6 og 7, idet han mente, der var en reel risiko for at han blev udsat for tortur eller drab. Komiteen afviste dette klagepunkt, idet de danske myndigheder havde foretaget en grundig og individuel undersøgelse af klagers situation og på baggrund heraf fastslået, at klagers forklaringer hverken var sammenhængende eller troværdige. Ligeledes blev det bemærket, at klager ikke havde formået at fremhæve nogen processuelle uregelmæssigheder i hverken Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnets afgørelser. Som et andet klagepunkt, mente klager, at artikel 14 var krænket, fordi Flygtningenævnets afgørelse ikke kunne indbringes for domstolene. Herom fandt komiteen, at udvisningssager ikke var omfattet af artikel 14 men af artikel 13, som ikke sikrede retten til at anke afgørelser. Derfor afviste komiteen endeligt ligeledes dette klagepunkt.