A.S. v. Denmark

Klageren, der var Pakistansk statsborger, fik i 2008 inddraget sin opholdstilladelse, da denne var opnået ved svig udvist af klagerens far. Klageren, der var en barn, gjorde gældende at udsendelsen ville krænke hans rettigheder efter Børnekonventionens art. 2, 6, 7 og 8,  bl.a. fordi Flygtningenævnet ikke havde taget stilling til, at en udsendelse til Pakistan potentielt ville medføre, at klager ville blive adskilt fra sin mor og udsat for overgreb fra sin fars familie. Børnekomiteen afviste klagen i forhold til art. 2, 6, 7 og 8 i børnekonventionen, da klagen var af generel natur og ikke indeholdt nogen information eller argumenter, der kunne underbygge, at en udsendelse til Pakistan ville medføre en krænkelse af klagerens rettigheder. Komiteen afviste desuden klagen i forhold til art. 3 i Børnekonventionen, da klageren ikke havde påvist konkrete uregelmæssigheder i beslutningsprocessen eller risikofaktorer, som de danske myndigheder ikke havde vurderet med rette. Komiteen mente, at Flygtningenævnet havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af situationen. Nævnet havde fundet, at der ikke var en risiko for, at barnet ved udsendelse ville blive adskilt fra sin mor, samt at det var bedst for barnet at blive med moderen. Klagen i forhold til art. 4 blev afvist som følge af ovenstående, da denne bestemmelse alene kan anfægtes i forening med krænkelse af andre rettigheder i konventionen.