A.S.G.M. v. Denmark

Dato for afgørelse
Klager, som var egyptisk statsborger, havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Egypten. Klageren mente, at dette ville være i strid med artikel 7 i ICCPR, fordi han var udrejst ulovligt flere gange for at undgå at aftjene sin værnepligt. Han mente, at en udsendelse ville være i strid med artikel 7, da han ved tilbagevenden risikerede fængselsstraf på op til syv år, og at fængselsforholdene i Egypten generelt var kritisable. Endelig mente klager, at han stod til forfølgelse som følge af sin opbakning til den tidligere præsident Mohammad Mursi og Det Muslimske Broderskab. Komiteen fandt, at en udsendelse ikke ville være i strid med artikel 7. Komiteen bemærkede blandt andet, at klagers påstande om tilknytning til Det Muslimske Broderskab og opbakning til den tidligere præsident var begrænset til at vedrøre udtalelser på Facebook og Twitter under et andet navn. Ligeledes bemærkede komiteen, at selvom klager ikke havde aftjent sin værnepligt, var han ikke blevet mødt med konsekvenser fra de egyptiske myndigheder. Klager havde også på uproblematisk vis fået udstedt et pas på den egyptiske ambassade i Rom. Endelig tilsluttede komiteen sig Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets udtalelser om, at klagers forklaringer var utroværdige, og at klager ikke havde formået at begrunde, at styrelsen og nævnets afgørelser var vilkårlige eller åbenbart grundløse.
Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Udvisning Militærnægtelse Flygtninge Asyl Udlændinge Tortur mv.
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Ikke krænkelse
Artikel
7
Sagsnummer
2612/2015
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse