Bajrami v. Denmark

Bajrami mod Danmark (afvisning). Klagerne er en far og sin yngste datter, som er henholdsvis albanske og danske statsborgere. Faren var blevet dømt fem års fængsel og udvist for bestandig for bl.a. narkokriminalitet. Faren er også tidligere blevet dømt tre et halvt års fængsel og betinget udvisning for narkokriminalitet.

Af personlige forhold fremgår det, at faren kom til Danmark som 22-årig, hvor han har boet lovligt i omkring 17 år og tidligere arbejdet som elektriker. Faren er blevet skilt to gange og har tre børn, herunder et voksent barn og to mindreårige børn, som bor med deres mor. Faren taler albansk og besøgte årligt sine forældre i Kosovo, hvor hans mindreårige børn også gentagne gange har været med på ferie. Den yngste datter var på tidspunktet for udvisningsdommen 13 år gammel og har autisme, ADHD og motoriske problemer. Kontakten mellem faren og de mindreårige børn var siden farens fængsling begrænset til fængslingsbesøg. Klagerne mente, at farens udvisning til Kosovo ville være i strid med EMRK artikel 8.  

EMD fandt, at de nationale domstole havde foretaget en grundig undersøgelse af alle relevante forhold, herunder farens tilknytning til henholdsvis Danmark og Kosovo. EMD bemærkede, at udvisning med et permanent indrejseforbud i lyset af sagens omstændigheder måtte anses for en proportional foranstaltning. EMD var yderligere ikke overbevist om, at klagers børn ville blive påvirket af udvisningen i en sådan grad, at dette måtte opveje hensynet til udvisningen. EMD fandt derfor, at klagen var åbenlyst ubegrundet og afviste at behandle sagen.