Biao v. Denmark

Dato for afgørelse

En ghanesisk kvinde fik afslag på familiesammenføring med sin ægtefælle, som var dansk statsborger, med den begrundelse, at hun og hendes mand havde større tilknytning til Ghana. EMD's Storkammer kom frem til, at den danske 28-årsregel (nu 26 år), hvorefter der kunne ses bort fra tilknytningskravet, såfremt den herboende ægtefælle havde haft dansk indfødsret i minimum 28 år (nu 26 år), var i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 8, fordi den var indirekte diskriminerende. Diskriminationen bestod i, at personer der opnår dansk statsborgerskab er stillet ringere end personer født med dansk statsborgerskab. Domstolen fandt ikke at hensyn om, at sikre kontrol med migration og forbedre integrationen var egnede til at retfærdiggøre forskelsbehandlingen, da længden af statsborgerskab ikke kan siges at være udslagsgivende for en succesfuld integration af ægtefæller.

Bemærk i øvrigt EMD's tidligere dom af 25. marts 2014 i samme sag, hvor der ikke blev statueret krænkelse (se link i højre side).

Internationalt organ
EMD - Storkammer (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
Emner
Familieliv Diskrimination
Afgørelsestype
Dom
Resultat
Krænkelse
Artikel
8, 14
Sagsnummer
38590/10
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse