E. U. R. v. Denmark

Dato for afgørelse
Myndighederne havde truffet afgørelse om, at klager skulle udvises af Danmark og sendes tilbage til Afghanistan. Klager mente, at han ved tilbagevendelse til Afghanistan var i risiko for at blive udsat for tortur eller drab begået af Taliban, idet han havde arbejdet som tolk for amerikanske styrker mellem 2009 og 2011, herunder efterretningstjenester, og fordi han havde en personlig konflikt med et magtfuldt medlem af Taliban. Komiteen fandt, at en udvisning ville krænke klagers rettigheder under artikel 7, idet den blandt andet bemærkede, at de danske myndigheder ikke havde været tilstrækkeligt opmærksomme på klagers påstand om, at han var i en reel risiko for at blive udsat for tortur eller drab ved tilbagevendelse til Afghanistan. Komiteen fandt, at Flygtningenævnet ikke havde foretaget en individuel undersøgelse af klagerens situation. Ligeledes havde de danske myndigheder, ifølge komiteen, lagt uforholdsmæssig stor vægt på uoverensstemmelse mellem datoer givet af klager, hvilket ikke kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klager skulle være utroværdig. Komiteen bemærkede også, at hverken Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet havde igangsat nogen undersøgelse af klagers påstand om, at hans svoger skulle være blevet dræbt i Afghanistan af personer, som ledte efter klager. To særskilte udtalelser fra medlemmer af komiteen, som ikke var enig i hele flertallets udtalelse, blev vedlagt komiteens udtalelse som bilag 1 og 2.
Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Liv Tortur mv. Retfærdig rettergang Udvisning
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Krænkelse
Artikel
7, 19, OP art. 2, OP art. 3
Sagsnummer
2469/2014
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse