E. W. v. Denmark

Klager, som var kinesisk statsborger og gift med en mand, som var tibetaner, var angiveligt blevet forfulgt, tortureret og voldtaget af blandt andet embedsfolk, politibetjente og lokale ledere som følge af hendes mands politiske tilhørsforhold i Kina, hvorfor hun flygtede til Danmark sammen med sin mand, hvor manden fik afslag på asyl, hvorefter hun søgte asyl og fik afslag herpå. Klager skulle herefter udvises til Kina. Komiteen afviste at behandle klagers sag, idet den blandt andet bemærkede, at de danske myndigheder havde foretaget en grundig vurdering af klagers asylsag, hvorfor den ikke kunne anses for at være vilkårlig. Den bemærkede endvidere, at klager ikke havde godtgjort, at hun, nu ni år efter at have flygtet fra Kina, fortsat risikerede at blive udsat af kønsrelateret vold ved tilbagevendelse til Kina. Komiteen bemærkede endelig, at klager ikke kunne anses at være i så sårbar situation, der kunne styrke hendes klagepunkter, fordi hun var analfabet og nu også single, idet hun havde et netværk i Kina bestående af adskillige tætte familiemedlemmer i Indre Mongoliet.