Elezjana Elezaj v. Denmark

Klager, der var albansk statsborger, havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Albanien. Ifølge klager ville hjemsendelse være i strid med artikel 6, 7 og 14 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder om retten til liv, torturforbuddet og retten til en retfærdig rettergang. Klageren henviste bl.a. til, at klageren var i risiko for at blive slået ihjel af sin onkel, fordi hun ifølge onklen havde vanæret sin familie ved at ansøge om skilsmisse. Klageren var blevet tvunget til at indgå i ægteskab. Derudover henviste klageren til, at hun var i fare for at blive udsat for menneskehandel ved tilbagevenden til Albanien. Klageren henviste også til, at hun ikke ville opnå en retfærdig rettergang i Albanien på grund af korruption.

FN’s Menneskerettighedskomité foretog en vurdering af, hvorvidt de danske myndigheder havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt klager ville stå over for en reel risiko for uoprettelig skade ved hjemsendelse.  Komitéen fandt, at myndighederne ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til alle tilgængelige oplysninger samt den kumulative virkning af disse oplysninger i risikovurderingen ved hjemsendelse. Komitéen fandt derfor, at udsendelse af klageren til Albanien ville være i strid med artikel 6 og 7.

To komitémedlemmer dissenterede i sagen. De fandt grundlæggende, at de danske myndigheder havde foretaget en passende vurdering af information og beviser, herunder ift. om klager ville stå over for en reel og personlig risiko for uoprettelig skade.