F. and G. v. Denmark

Dato for afgørelse
Klagerne, som var egyptiske statsborgere, havde fået afslag på deres ansøgning om asyl og skulle udvises til Egypten. Klagerne mente, at dette ville være i strid med artikel 7, 9 og 18 i ICCPR, fordi klagerne var i risiko for religiøs forfølgelse i Egypten, fordi de var koptiske kristne. Komiteen fandt, at en udvisning ville være i strid med artikel 7, fordi klagerne havde fremført tungtvejende beviser for, at de stod til at blive religiøst forfulgt ved tilbagevenden til Egypten. Herunder bemærkede komiteen, at Flygtningenævnet burde have foretaget en torturundersøgelse af den ene af klagerne, som angiveligt var blevet udsat for omfattende tortur i et egyptisk fængsel. Ligeledes burde de dansk udlændingemyndigheder have foretaget en grundigere vurdering af klagernes påstande. Idet komiteen fandt, at artikel 7 ville blive krænket ved udvisning, bemærkede den, at der ikke ville blive foretaget en vurdering af artikel 9 og 18.
Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Asyl Flygtninge Frihed og sikkerhed Religionsfrihed mv. Tortur mv. Udlændinge Udvisning
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Krænkelse
Artikel
7, 9, 18
Sagsnummer
2530/2015
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse