H.K. v. Denmark

Klager og hendes mindreårige datter, der begge var indiske statsborgere, havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Indien. Ifølge klager ville hjemsendelse være i strid med datterens rettigheder efter artikel 3, 6, 22 og 37(a) i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Klageren henviste bl.a. til, at hun frygtede at blive slået ihjel af sin ægtefælle, der havde udsat klageren for vold under ægteskabet, herunder ifbm. klagerens graviditet. Klageren havde endvidere henvist til, at hun frygtede, at hendes forældre ville slå hende og hendes datter ihjel, idet faderen var imod ægteskabet og mente, at klageren havde bragt skam over familien.

FN’s Børnekomité udtalte, at Flygtningenævnet ikke i tilstrækkelig grad havde inddraget barnets interesse som en primær overvejelse i vurderingen af klagerens og datterens asylansøgning. Komitéen vurderede, at der var en reel og personlig risiko for en alvorlig krænkelse af datterens rettigheder såsom at være offer for eller vidne til vold. En udsendelse ville  derfor være en krænkelse af datterens rettigheder efter artikel 3, 6, 11 og 37(a).