I.A.M. v. Denmark

Klager var en somalisk statsborger, der sammen med sin datter havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Somalia; nærmere bestemt Puntland State of Somalia. Klageren mente, udsendelsen ville være i strid med Børnekonventionens artikel 1, 2, 3 og 19, herunder fordi datteren risikerede at blive udsat for omskæring, da hun som alenemor ikke ville være i stand til at modstå det sociale pres, der udsprang af den udbredte omskæringspraksis. 
Komitéen afviste klagers påstand om diskrimination, da der ikke  fandtes en direkte sammenhæng mellem klagers og datterens oprindelse og den manglende appel-adgang ift. Flygtningenævnets afgørelser. Komitéen fandt også, at barnets rettigheder under artikel 19 i konventionen ikke kan gøres afhængig af moderens muligheder for at modstå det sociale pres for omskæring i Somalia. Dog fremhævede komitéen, at en risikovurdering for forfølgelse skal udføres med stor opmærksomhed på børne- og kønsrelaterede forfølgelsesgrunde, og at omskæring af kvinder kan begrunde flygtningestatus. Komitéen fandt, at Flygtningenævnet ikke i tilstrækkelig grad havde taget princippet om barnets bedste i betragtning ved vurderingen af risikoen for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Desuden var der ikke taget de rette og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre barnets bedste ved en mulig udsendelse. På den baggrund fandt Komitéen, at udsendelsen var i strid med artikel 3 og 19 i Børnekonventionen.