I.D. og M.B. v. Denmark

Sagen omhandlede de danske myndigheders afslag på familiesammenføring imellem klagerne, der var statsborger fra hhv. Danmark og Ukraine. Den danske statsborger havde i 2009 pådraget sig en svær hjerneskade som følge af et biluheld i 2009. Højesteret fandt, at den omstændighed, at klager havde deltaget i kompetenceafdækning og uddannelse samt havde mulighed for at få et fleksjob, bevirkede, at klager kunne forsøge sig selv. Højesteret fandt hertil, at han på trods af sin hjerneskade var ligestillet med personer uden handikap, hvorfor kravet om, at klager ikke måtte have modtaget kontanthjælp indtil tre år før indgivelse af ansøgningen blev opretholdt. Højesteret fandt, at der ikke forelå en krænkelse af EMRK og CRPD. Klagerne mente, at afslag på familiesammenføring var en krænkelse af artikel 9 og 15 i CPRD. Komiteen fandt, at myndighedernes afslag på familiesammenføring udgjorde indirekte forskelsbehandling og at afslaget derfor var en krænkelse af forbuddet mod forskelsbehandling i CPRD.