J. D. v. Denmark

Klager, som var kinesisk statsborger, havde flygtet fra Kina, fordi hun mente, at hun var religiøst forfulgt, idet hun tilhørte den religiøse gruppe, Falun Gong. De danske myndigheder gav hende afslag på asyl, hvorefter hun blev udvist til Kina. Klager mente, at dette ville være i strid med en række bestemmelser i ICCPR. Komiteen afviste at behandle klagepunktet vedrørende artikel 6, idet den ikke fandt, at klager havde godtgjort, at hun var i risiko for at få krænket retten til liv ved udvisning til Kina. Komiteen afviste også klagepunktet vedrørende artikel 14, idet denne rettighed ikke gjaldt under behandling af asylsager. For så vidt angik klagepunkterne under artikel 2 og 26, fandt komiteen, at klager ikke havde underbygget sine påstande om, at myndighederne havde diskrimineret mod hende på baggrund af hendes national oprindelse eller status som asylansøger. Derfor afvistes disse klagepunkter. Desuden afvistes dele af klagepunktet vedrørende artikel 7 samt klagepunktet vedrørende artikel 27, fordi disse var utilstrækkeligt begrundet. Herefter behandlede komiteen den resterende del af klagepunktet vedrørende artikel 7 samt klagepunktet vedrørende artikel 18. Komiteen fandt, at udvisningen til Kina ikke udgjorde en krænkelse af disse rettigheder. Komiteen bemærkede blandt andet, de danske myndigheder havde foretaget en grundig vurdering af klagers asylansøgning, hvor det blev vurderet, at klager ikke udviste en faktisk tilslutning til praktisering af Falun Gong som religiøs eller politisk overbevisning. Ligeledes bemærkedes, at klager under sit ophold i Danmark havde fået interesse for kristendom og overvejede derfor at blive døbt.