J.R.R. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klagerne, der var en syrisk familie med to mindreårige børn, havde fået afslag på deres asylansøgning og skulle udsendes til Bulgarien, hvor de var meddelt opholdstilladelse forud for indrejsen til Danmark. Ifølge klagerne ville udsendelsen være i strid med artikel 7 og 24 i FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Klagerne henviste bl.a. til de generelle forhold for asylansøgere i Bulgarien, og at de under deres tidligere ophold i Bulgarien ikke modtog støtte til at finde arbejde, bolig eller skole for deres børn.

I forhold til klagen efter artikel 24 fandt FNs Menneskerettighedskomité ikke, at klagerne i tilstrækkelig grad havde underbygget deres påstande og afviste denne del af klagen. Vedrørende klagen efter artikel 7 fandt komitéen, at klagerne ikke tilstrækkeligt havde påvist en reel og personlig risiko for, at de ville blive udsat for behandling i strid med konventionen. Udvisning ville derfor ikke være i strid med artikel 7 i FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Afgørelsen er afsagt med dissens. 

Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Tortur mv. Asyl Udlændinge
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Ikke krænkelse
Sagsnummer
2787/2016
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse