J.S.K.N. v. Denmark

En statsløs palæstinenser havde fået afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Ifølge klageren var afslaget i strid med artikel 26 sammenholdt med artikel 2(1) i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder om ligebehandling og forbuddet mod diskrimination, idet klageren ikke fik dispensation fra sprogkravet. Klageren havde en medicinsk diagnose, som forhindrede ham i at læse dansk på det krævede niveau, hvorfor afslaget var handicapdiskriminerende.

FN’s Menneskerettighedskomité udtalte, at indfødsretsudvalget ikke havde påvist, at afslaget på at indrømme dispensation var begrundet i rimelige og objektive grunde, fordi udvalget hverken havde givet klageren en begrundelse i afslaget på ansøgningen om dispensation fra sprogkravet eller i afslaget på indfødsretsprøven baseret på hans helbredsstatus. Komitéen udtalte derudover, at den manglende information om begrundelsen for afgørelsen og den efterfølgende manglende gennemsigtighed i proceduren gjorde det meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for klageren at indsende yderligere dokumentation eller genansøge om statsborgerskab. Komitéen fandt derfor, at afslaget på ansøgningen om statsborgerskab var i strid med artikel 26.

Et komitémedlem dissenterede. Medlemmet fandt, at klagen var uantagelig, fordi klageren ikke havde udnyttet alle nationale retsmidler. Medlemmet tilsluttede sig medlemsstatens argument om, at domstolsprøvelse kunne finde sted i henhold til grundlovens § 63, selvom indfødsretsudvalget i sit afslag havde informeret klageren om, at udvalgets afgørelser ikke kunne påklages til anden myndighed.