K.I.A. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klager, som var en palæstinensisk flygtninge med jordansk statsborgerskab, ansøgte om asyl i Danmark med hendes 5 børn. De danske myndigheder gav klager afslag på asyl henset til, at hendes asylmotiv var utroværdigt. Klager mente, at det ville stride imod art. 1 og 2 (d) sammenholdt med artikel 2 (e) og (f) i FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod kvinder at udvise hende og hendes børn til Jordan. Klager, som tidligere havde boet i Danmark, gjorde til støtte for sin asylansøgning gældende, at hun blev sendt tilbage til Jordan af hendes far og tvangsgift som 15-årig med en 47-årig mand, hvor hun i 11 år blev udsat for vold i hjemmet, voldtægter og kontrollerende og nedværdigende behandling. Kvinden søgte angiveligt hjælp hos politiet i Jordan og anlagde sag mod ægtefællen, men trak anklagerne tilbage, da hun ville miste forældremyndigheden over sine børn. Komitéen fandt, at de danske asylmyndigheder havde taget tilstrækkeligt hensyn til klagerens asylmotiv, og at sagen ikke i øvrigt var behæftet med procedurefejl.

Internationalt organ
FN’s Kvindediskriminationskomité, CEDAW
Emner
Udlændinge Asyl Tortur mv. Diskrimination
Afgørelsestype
Admissibilitet
Resultat
Afvisning
Artikel
1 og 2 (d) sammenholdt med artikel 2 (e) og (f)
Sagsnummer
82/2015
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse