K.S. og M.S. v. Denmark

Klagerne var en mor og en søn fra Afghanistan, som havde fået afslag på deres asylansøgning og stod til at blive udsendt til Afghanistan. Klagerne mente, at en udsendelse ville være i strid med artikel 7 i ICCPR, fordi de i Afghanistan risikerede en behandling i strid med artiklen på grund af, at sønnen var agnostiker, moren led af alvorlige psykiske problemer og den generelle situation for hjemvendte flygtninge var svær. Klagerne mente, at de ikke havde et tilstrækkeligt stærkt netværk i Afghanistan, da moren var enlig og sønnen ikke havde boet i afghanistan siden han var syv år gammel. Klagerne mente derfor, at sønnen ikke ville være i stand til at tage vare på moren. Den del af klagen vedrørende, at sønnen var agnostiker, og at den generelle situation for hjemvendte flygtninge var svær, antog komiteen ikke til realitetsbehandling, fordi de var baseret på generelle risikoforhold, som ikke er omfattet af artikel 7 i ICCPR. For så vidt den del af klagen om morens psykiske problemer, fandt komitteen, at Flygtningnævnet havde foretaget en indgående prøvelse af morens forhold, og at klageren ikke havde bevist, at denne prøvelse havde været vilkårlig. Derfor fandt komiteen ikke anledning til at tilsidesætte Flygtningenævnets vurdering. Udsendelsen af klagerne var derfor ikke i strid med artikel 7 i ICCPR.