M. J. K. v. Denmark

Klager, som var afghansk statsborger, havde fået afslag på sin ansøgning om asyl af de danske myndigheder. Klager var angiveligt flygtet fra Afghanistan sammen med sin hustru, fordi hustruen var blevet lovet væk til en anden mand, som ikke ville acceptere, at klager blev gift med vedkommende. De flygtede derfor først til Grækenland, hvor de blevet gift. Herefter flygtede hustruen til Italien, hvor klager oprindeligt skulle være rejst til efterfølgende, men klager endte med at rejse til Danmark, hvor han søgte asyl. Klageren havde først fået afslag på asyl, fordi han ikke havde godtgjort, at han var i risiko for at blive forfulgt i Afghanistan. Han konverterede herefter til kristendom, hvorfor han anmodede om genoptagelse af sagen, hvor Flygtningenævnet fortsat opretholdt afslaget. Klageren mente, at en udvisning til Afghanistan ville være i strid med artikel 6 og 7, fordi han ved tilbagevendelse til Afghanistan risikerede at blive forfulgt, tortureret eller dræbt, fordi han havde konverteret til kristendom under sit ophold i Danmark. Klager mente også, at Flygtningenævnets afgørelse var en krænkelse af artikel 18. Ligeledes mente klager, at det var diskriminerede praksis i strid med artikel 26, at han ikke kunne anke Flygtningenævnets afgørelse, og at artikel 14 var krænket, fordi kun Flygtningenævnet havde foretaget en vurdering af spørgsmålet vedrørende konverteringen til kristendom, som klager anså som et nyt grundlag for asyl, hvorfor Udlændingestyrelsen også burde have behandlet dette. Komiteen fandt, hvad angik klagepunkterne under artikel 6, 7 og 18, at disse skulle afvises, idet den blandt andet bemærkede, at de danske myndigheder havde foretaget en omfattende og grundig vurdering af klagers sag. Komiteen afviste også klagepunktet vedrørende artikel 26, idet den ikke fandt, at klager havde godtgjort, at myndighedernes praksis var diskriminerende. Endelig afvistes klagepunktet vedrørende artikel 14, idet denne ikke fandt anvendelse på sager om behandling af asylansøgninger.