M.K.M. v. Denmark

Dato for afgørelse
FN’s Kvindekomité har i en udtalelse dateret den 29. oktober 2018 afvist en klage over Flygtningenævnets afgørelse om afslag på asyl som inadmissible. Sagen vedrørte en kvindelig ansøger fra Tjetjenien i Rusland og et medfølgende barn. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien frygtede at blive slået ihjel af myndig-hederne, der havde ransaget hendes bopæl, ført hendes ægtefælle ud i skoven og tvunget ham til at underskrive en erklæring om, at han ville samarbejde med dem, samt truet med at slå både ansøgeren og ægtefællen ihjel, hvis ægtefællen nægtede at samarbejde. Ansøgeren havde også henvist til, at myndighederne to gange tidligere havde opsøgt hende på bopælen, og at hun var blevet indkaldt til afhøringer adskillige gange, samt at hun under afhøringerne var blevet voldtaget to gange og kronraget én gang. Et flertal af Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring forekom usandsynlig, utroværdig og konstrueret til lejligheden, hvorfor nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl.
Internationalt organ
FN’s Kvindediskriminationskomité, CEDAW
Emner
Asyl
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Afvisning
Sagsnummer
81/2015
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse