M.N. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klager, der var iransk statsborger og af persisk etnicitet, havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Iran. Ifølge klager ville en hjemsendelse være i strid med artikel 6 og 7 i FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, idet han frygtede, at han ville blive dræbt eller udsat for umenneskelig behandling i strid med Konventionen. Klageren henviste bl.a. til, at han havde haft et udenomsægteskabeligt forhold til en kvinde i Iran, som var gift, og at ægtefællen til kvinden senere havde forfulgt klageren. Klageren henviste yderligere til sin konvertering til kristendommen inden sin udrejse fra Iran, sin dåb efter ankomsten til Danmark, sine kristne tatoveringer, sine missionerende handlinger både offline og online, sin illegale flugt fra Iran, sin manglende aftjening af værnepligt i Iran samt deltagelse i en regeringskritisk demonstration i Danmark, hvor klager blev fotograferet.

FNs Menneskerettighedskomité udtalte, at de ovennævnte forhold nødvendiggjorde en dybdegående undersøgelse af klagerens risiko for behandling i strid med Konventionen ved udsendelse til Iran. I den forbindelse fandt Komitéen, at Flygtningenævnet ikke tilstrækkeligt havde undersøgt risikoen og forholdene vedrørende bl.a. de kristne tatoveringer og Facebook opslag, den illegale flugt, manglende aftjening af værnepligten og billederne fra den regeringskritiske demonstration. Komitéen fandt yderligere, at Flygtningenævnet ikke alene skal vurdere, om der er risiko for henrettelse i forbindelse med konverteringen. Komitéen bemærkede endeligt, at der ikke var foretaget en vurdering af den kumulative risiko på baggrund af de ovenstående forhold.  Samlet fandt Komitéen, at Flygtningenævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig individuel vurdering af den reelle og personlige risiko, som klageren ville blive udsat for ved udsendelsen til Iran. Dermed ville udsendelsen være i strid med artikel 6 og 7 i Konventionen.

Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Tortur mv. Asyl Udlændinge
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Krænkelse
Sagsnummer
3188/2018
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse