M.P. v. Denmark

Srilankansk klager og hendes to mindreårige børn, fik afvist deres asylansøgning og stod til udvisning af Danmark. Klager mente, at tvangsudsendelse vil stride imod art. 7 om forbud imod nedværdigende og umenneskelig behandling i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Til støtte for sin påstand pegede klager på hendes og familiens tilknytning til de Tamilske Tigere, hvor klager blandt andet arbejdede som sekretær og rekrutterede medlemmer i en periode. Desuden frygtede klageren sin voldelige eksmand, som sendte hende dødstrusler, hvis hun skulle vende tilbage til Sri Lanka.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet fandt klagers tilknytning til de Tamilske Tigere for utroværdig og afviste asylansøgningen. Derudover fandt de danske myndigheder, at situationen i Sri Lanka ikke gjorde, at etniske tamilere generelt var udsat for en risiko for behandling i strid med art. 7.
FN’s Menneskerettighedskomité udtalte, at sagen i høj grad angik en bevisvurdering af sagens konkrete omstændigheder, og at nationale myndigheder som udgangspunkt er bedst til at foretage en sådan vurdering. Derudover fandt Komitéen, at klager ikke havde godtgjort en personlig risiko for behandling i strid med art. 7.