M.R. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klager, der var iransk statsborger, havde fået afslag på sin asylansøgning og skulle udsendes til Iran. Ifølge klager ville en hjemsendelse være i strid med artikel 7, 18 og 19 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, idet han mente, at han var i fare for at blive udsat for forfølgelse af de iranske myndigheder. Klager henviste bl.a. til sin konvertering til kristendommen under opholdet i Danmark, sit tidligere medlemskab af Basij-militsen og sin illegale flugt fra Iran.

Vedrørende klagen efter artikel 18 og 19 fandt FN’s Menneskerettighedskomité ikke, at klager i tilstrækkelig grad havde underbygget sine påstande og afviste denne del af klagen. Vedrørende klagen efter artikel 7 fandt komitéen, at klager ikke tilstrækkeligt havde påvist en reel og personlig risiko for, at han ville blive udsat for behandling i strid med bestemmelsen som følge af de ovennævnte forhold. Komitéen fandt endvidere, at de danske myndigheder havde foretaget en grundig undersøgelse af de påståede forhold. Udvisning ville derfor ikke være i strid med artikel 7 i FN´s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Tortur mv. Asyl Udlændinge
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Ikke krænkelse
Sagsnummer
2510/2014
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse