Munir Johana v. Denmark

Munir Johana mod Danmark (ikke krænkelse). Sagen handler om udvisning af en 25-årig irakisk statsborger, som senest var blevet idømt seks måneders fængsel for vold, og som tidligere havde begået forskellige strafbare handlinger. Han var kommet til Danmark som fireårig og havde en stærk tilknytning til Danmark, hvor hans forældre og søskende boede. Sagsøgeren havde ikke et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark, da han ikke havde børn eller ægtefælle. EMD noterede sig, at indrejseforbuddet var tidsbegrænset til 6 år, og at klageren kunne opretholde kontakten til sine forældre og søskende eksempelvis over telefon/internet eller ved at mødes uden for Danmark. EMD vurderede, at der var meget alvorlige grunde til at udvise sagsøgeren og pointerede i henhold til subsidiaritetsprincippet, at når de nationale domstole har foretaget en grundig afvejning i overensstemmelse med de relevante kriterier fra EMD’s praksis, så kræver det væsentlige grunde for EMD for at tilsidesætte vurderingen fra de nationale domstole. EMD fandt på den baggrund, at udvisningen var i overensstemmelse med EMRK artikel 8.