O.A. v. Denmark

Klager, som var syrisk statsborger, havde fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl med den begrundelse, at han havde fået asyl i Grækenland, hvorfor det var første asylland, og klageren skulle udsendes dertil. Flygtningenævnet fandt, at klageren kunne udsendes til Grækenland, fordi han havde lovligt ophold i landet, og han ville være beskyttet mod refoulement. Det faktum, at de socio-økonomiske vilkår for flygtninge i Grækenland var svære, fandt Flygtningenævnet ikke kunne føre til, at Grækenland ikke kunne fungere som første asylland. Derudover fandt nævnet det ikke bevist, at klageren var mindreårig, som han havde anført under asylprocessen. Klageren anførte, at han ved en udsendelse til Grækenland risikerede at blive hjemløs og leve under vilkår i strid med artikel 7 i ICCPR. Derudover anførte han, at Flygtningenævnet ved sin afgørelse ikke havde taget barnets bedste interesser tilstrækkelig i betragtning i overensstemmelse med artikel 24 i ICCPR. Komitéen udtalte, at Flygtningenævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af klagerens alder set i lyset af, at han ville blive udsendt til Grækenland, hvis han fik afslag på asyl. Komitéen fastslog på den baggrund, at det ville være i strid med artikel 7 og artikel 24 i ICCPR at udsende klageren til Grækenland.