Obah Hussein Ahmed v. Denmark

Klager, som var somalisk statsborger, klagede på vegne af hende selv og sine fire døtre. Klager var flygtet fra Somalia på grund af en familiestridighed og fik opholdstilladelse i Italien. Herefter levede klager på gaden, hvor hun fik mad fra en kirke. Hun rejste derfor til Finland, men blev tilbagesendt til Italien, som var det første asylland. Hendes fire døtre havde sidenhen flygtet fra Somalia til Italien, fordi den ene af dem var blevet lovet væk til en anden familie, og de øvrige døtre også frygtede at blive tvangsgift. I Italien levede klager og hendes fire døtre igen på gaden, hvorfor de rejste til Danmark. Myndighederne fandt, at klager skulle have subsidiær beskyttelse, men at hun og hendes børn skulle tilbagesendes til Italien som første asylland. Komiteen fandt, at en udvisning til Italien ville udgøre en krænkelse af artikel 7. Den bemærkede heriblandt, at de danske myndigheder ikke havde formået at iagttage klagers personlige erfaringer med de forhold, hun levede under i Italien; og at de danske myndigheder havde mislykkedes i at sikre, at klager og hendes fire døtre, hvis de blev tilbagesendt til Italien, ikke ville leve under forhold, som ville være umenneskelig eller nedværdigende behandling.