R. I. H. og S. M. D. v. Denmark

Klagerne, som var af syrisk oprindelse, mente, at det ville være i strid med artikel 7, hvis de danske myndigheder udviste dem til Bulgarien, som var første asylland, og hvor klagerne havde fået opholdstilladelse og subsidiær beskyttelse. Komiteen fandt, at en udvisning til Bulgarien ikke ville være i strid med artikel 7. Den bemærkede herunder, at på trods af de udfordringer, som mange flygtninge har med hensyn til at få adgang til arbejdsmarked og boliger, så havde klagerne ikke formået at godtgøre, at de var i risiko for at blive udsat for behandling i strid med artikel 7 ved tilbagevendelse til Bulgarien. Således havde klager ikke godtgjort, at de var hjemløse, før de rejste fra Bulgarien; at de levede i fattigdom; eller at de, på trods af deres fire børn, ikke kunne anses for at være i en særlig sårbar situation, blot fordi de ville blive konfronteret med en række besværligheder i Bulgarien. Endelig havde klagerne ikke formået at forklare, hvorfor de danske myndigheders afgørelser skulle anses for at være grundlæggende urimelige og vilkårlige.