Raziyeh Rezaifar v. Denmark

Klager, var iransk statsborgere, etnisk perser og kristen konvertit, som klagede på vegne af sig selv og sine to børn. De danske myndigheder havde truffet afgørelse om, at klager og de to børn skulle sendes tilbage til Italien, som var første asylland, hvilket hun mente ville være i strid med artikel 7 i ICCPR. Komiteen fandt, at en udvisning til Italien ville være i strid med artikel 7. Komiteen bemærkede således, at de danske myndigheder ikke på tilstrækkelig vis havde taget klagers synspunkter, herunder erfaringer fra sit tidligere ophold i Italien, i betragtning. Det blev herunder bemærket, at klager og hendes to børn var i en særlig udsat position, idet klagers barn blandt havde en hjertesygdom, og fordi klager var blevet tvunget af sin mand til at prostituere sig med henblik på at kunne varetage familiens behov. Endelig bemærkede komiteen, at de danske myndigheder havde mislykkedes i at sikre, at de italienske myndigheder gav klager og de to børn tilstrækkelig logi på et modtagelsescenter ved tilbagevendelse.