R.L. and others v. Denmark

Klagerne mente, at retten til familieliv var blevet krænket, fordi de danske myndigheder havde givet afslag på at genoptage en faderskabssag, da det senere viste sig, at den ene af klagerne (F) havde haft et forhold til en anden mand (E), mens hun var gift med den anden af klagerne (M). M havde fået registreret faderskab over deres børn, L og S. Da det blev oplyst, at F havde haft et seksuelt forhold til E, ønskede M og F at få ændret faderskabet, hvilket Statsforvaltningen afslog. De bragte derfor sagen for byretten, som fastslog, at faderskabssagen skulle genåbnes. E ønskede ikke faderskab over L og S, hvorfor han ankede byrettens afgørelse til landsretten, som fandt, at faderskabssagen ikke skulle genoptages, idet M blandt andet havde været bekendt med, at han i hvert fald over for S ikke var den biologiske far fra tidspunktet for S' fødsel. Ligeledes havde M behandlet L og S i hvert fald indtil 2008, hvor M og F anmodede Statsforvaltningen om at genoptage faderskabssagen, som sine egne børn. M og F fik afslag på at få behandlet deres sag ved Højesteret. Over for EMD mente M og F, at det var i strid med artikel 8, idet beviserne fremlagt i byretten tydeligt viste, at E var faren til L og S. EMD fandt, at artikel 8 ikke var krænket, idet landsretten havde foretaget en grundig vurdering af sagens omstændigheder og havde vægtet hensynet til børnenes interesse højere end hensynet til frit at vælge faderskab.