ROJ TV A/S v. Denmark

Dato for afgørelse
Klageren, Roj TV A/S, der er et dansk selskab og tv-kanal, var blevet idømt 50 dagbøder af 100.000 kr., samt frakendt retten til at udsende tv, idet Roj TV A/S var fundet skyldige i at fremme terrorvirksomhed ved eksplicit at have støttet terrororganisationen The Kurdistan Workers' Party (PKK) i en række tv-programmer. Klageren mente, at dommen var i strid med artikel 10 om retten til ytrings- og informationsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at de danske domstoles behandling af sagen ikke var vilkårlig eller åbenbart ubegrundet. EMD bemærkede blandt andet, at de nationale domstole havde foretaget en grundig vurdering af sagens omstændigheder. Endvidere fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke, at sagen var omfattet af beskyttelsen i konventionens artikel 10, idet de omtalte programmer blandt andet omhandlede støtte til terrororganisationen PKK og at ROJ TV havde modtaget betydeligt økonomisk støtte fra PKK, jf. artikel 17 om rettighedsmisbrug. EMD afviste derfor at behandle klagen under henvisning til konventionens artikel 35, stk. 3, litra a.
Internationalt organ
EMD – Kammer (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
Emner
Ytringsfrihed
Afgørelsestype
Admissibilitet
Resultat
Afvisning
Artikel
10
Sagsnummer
24683/14
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse