S. S. B. v. Denmark

Dato for afgørelse
Klager, som var sudansk statsborger, mente, at det ville være en krænkelse af artikel 3 at udvise ham til Sudan, idet han her ville være i risiko for at blive forfulgt og udsat for tortur. Ifølge klager var han i Sudan blevet udsat for fysisk mishandling af personer fra de nationale sikkerhedsstyrker, fordi de ønskede oplysninger om klagers bror, som var medlem af en oppositionsgruppe. Klager blev herefter indlagt på et militærhospital, men flygtede herfra, fordi han frygtede, at politiet ville slå ham ihjel, hvorefter han rejste til Grækenland. Hans kone og børn havde fået opholdstilladelse i Danmark, hvorfor han rejste til Danmark og her søgte om asyl, hvilket han fik afslag på, idet myndighederne ikke fandt hans udtalelser for troværdige. Komiteen fandt, at en udvisning ikke ville være i strid med artikel 3, idet den blandt andet bemærkede, at klager ikke havde fremlagt beviser for, at han var eftersøgt af de sudanske myndigheder; og at det ikke var godtgjort, at klager var i risiko for at blive udsat for tortur ved tilbagevendelse, idet det blandt andet bemærkedes, at det var ti år siden, at klager var blevet mishandlet af personer fra sikkerhedsstyrken.
Internationalt organ
FN’s Torturkomité, CAT
Emner
Asyl Flygtninge Tortur mv. Udlændinge Udvisning
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Ikke krænkelse
Artikel
3
Sagsnummer
602/2014
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse