S., V. and A. v. Denmark

Dato for afgørelse

Sagen handlede om en præventiv tilbageholdelse af klagerne i mere end syv timer i forbindelse med en fodboldkamp. Myndighederne tilbageholdte klagerne for at afværge hooliganisme-relateret vold. Sagsøgerne havde fået afslag på kompensation ved de danske domstole. EMD fandt, at de danske domstole havde foretaget en rimelig afvejning imellem sagsøgernes ret til frihed på den ene side og myndighedernes mulighed for at afværge hooliganisme på den anden. Især lagde EMD vægt på, at de danske domstole havde foretaget en grundig analyse af politiets strategi for at undgå sammenstød den pågældende dag. EMD fandt hertil, at myndighederne havde sikret sig, at de anvendte de mindste indgribende foranstaltninger. EMD fandt endvidere, at myndighederne havde fremlagt konkrete beviser med angivelse af omstændighederne for overtrædelsen af forbuddet mod hooliganisme, som sagsøgerne med stor sandsynlighed ville have været involveret i, hvis det ikke var forhindret af deres tilbageholdelse. EMD fandt derfor afsluttende, at der ikke forelå en krænkelse af EMRKs artikel 5.

Internationalt organ
EMD - Storkammer (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
Emner
Frihed og sikkerhed
Afgørelsestype
Dom
Resultat
Ikke krænkelse
Artikel
5
Sagsnummer
35553/12
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse