Salem v. Denmark

Dato for afgørelse

Klager ankom som 23 årig i 1993 til Danmark fra Libanon og blev gift med en dansk-libaneser i 1994. Klager fik senere opholdstilladelse og asyl. I 2010 blev klageren dømt 5 års fængsel og udvisning af Danmark for grov narkokriminalitet. På tidspunktet for afgørelsen om udvisning af klageren havde klager og hans ægtefælle 8 børn i alderen 4-14 år, som alle er født i Danmark, og har dansk statsborgerskab. Der klagedes efter EMRK artikel 8 om retten til familieliv.
EMD fandt, at de danske domstole havde foretaget en rimelig afvejning af hensynet til at undgå kriminalitet og klagers ret til familieliv. EMD lagde vægt på, at der var tale om alvorlig kriminalitet, og at man fandt det tvivlsomt, om klager spillede en central rolle i sine børns opdragelse og tvivlede dermed på klagerens argument om, at hans børn ville blive meget negativt påvirket af hans deportation.
På den baggrund fandt EMD, at der ikke forelå en krænkelse af EMRK artikel 8 ved udvisningen af klageren.

Internationalt organ
EMD – Kammer (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
Emner
Familieliv Udvisning
Afgørelsestype
Dom
Resultat
Ikke krænkelse
Artikel
8
Sagsnummer
77036/11
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse