S.M. and S.V. v. Denmark
Et iransk ægtepar havde fået afslag på asyl og skulle udsendes til Italien, hvor de havde en gyldig opholdstilladelse. Ifølge klager ville udsendelse være i strid med artikel 7 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder om forbuddet mod tortur, idet Flygtningenævnet havde undladt at fortage en individuel vurdering heraf. For det andet gjorde klagerne gældende, at Flygtningenævnet ikke havde vurderet, om klagerne reelt kunne rejse ind i Italien og tage ophold, indtil en holdbar løsning blev fundet.
Menneskerettighedskomitéen fandt, at alvorlige vanskeligheder ved udsendelse, ikke i sig selv medførte at klagerne ville være i en særlig sårbar situation. Derudover ville klagernes situation ikke være væsentlig anderledes end mange andre flygtninge-familiers situation, således at konventionens artikel 7 fandt anvendelse. Desuden havde klagerne ikke tilstrækkeligt underbygget deres påstand om, at beslutningen om udsendelse til første asylland var åbenlys urimelig eller vilkårlig. Komitéen fandt derfor, at klagen var ubegrundet og afviste at behandle sagen.