Tim Henrik Bruun Hansen v. Denmark

Klageren, en indsat i Herstedvester Fængsel, blev i 1996 idømt forvaring. I forbindelse med retssagen i 1996 og efterfølgende blev det vurderet, at han – såfremt han skulle vurderes ikke længere at være farlig – måtte lade sig medicinsk kastrere. Klageren nægtede dette med henvisning til sit fysiske helbred, og klageren ønskede desuden ikke at samarbejde med de psykiatere, der var tilknyttet Herstedvester Fængsel. Sagen ved Domstolen udsprang af en anmodning fra klageren fra 2015 om løsladelse/formildelse af forvaringsdommen. Østre Landsret fastholdt, at klageren fortsat skulle være i forvaring. Klageren angav i sin anke til Østre Landsret, at der var behov for en ny ekstern lægefaglig undersøgelse, men Østre Landsret afviste dette og henviste i stedet til en udtalelse fra en psykiater fra Herstedvester Fængsel samt en ældre udtalelse fra Retslægerådet. EMD fandt en krænkelse af EMRK art. 5, stk. 1, da Domstolen vurderede, at situationen mellem klageren og Herstedvester Fængsel var gået i 'baglås' (deadlock situation), og at det i en sådan situation var særligt vigtigt, at der blev indhentet en nyere ekstern lægefaglig vurdering. Da Østre Landsret havde afvist at indhente en sådan ny vurdering, havde landsretten ikke i tilstrækkelig grad havde belyst de relevante omstændigheder.