A.F. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klager, der er Somalisk statsborger, havde fået afslag på sin asylansøgning og var blevet udsendt fra Danmark. Klager havde siden udvisningen ikke kunnet opholde sig i Mogadishu , da han frygtede for sit liv. Ifølge klager var hans hjemsendelse til Somalia i strid med art. 6 og 7 i FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder,  idet han mente, at han ville blive forfulgt af terrororganisationen al-Shabaab på grund af hans tidligere arbejde som medlem af det somaliske Parlament.  

FN’s Menneskerettighedskomité tog stilling til klagens admissibiliet efter artikel 2 i Tillægsprotokollen. For at klagen kunne opfylde de formelle klagebetingelser bemærkede Komitéen, at det var op til klager at bevise, at der fandtes en personlig og reel risiko for forfølgelse og uoprettelig skade ved udvisningen til Somalia.
Komitéen fandt, at klager ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at han var i risiko for forfølgelse. De baserede dette på, at det var 10 år siden klager havde været medlem af parlamentet og at klager havde givet modstridende oplysninger om sin faktiske rolle i Parlamentet under 
asylansøgningsprocessen i Danmark. Desuden fandt Komitéen heller ikke, at klagers sikkerhedsmæssige bekymringer i henseende til at bo i Mogadishu var dokumenteret. Komitéen fandt endvidere, at de danske myndigheder havde foretaget en grundig undersøgelse af de påståede forhold. Klager havde hverken bevist, at de danske myndigheders vurdering af sagen havde været vilkårlig eller fejlbehæftet. På baggrund af dette afviste Komitéen at behandle sagen efter Tillægsprotokollens artikel 2.

Internationalt organ
FN’s Menneskerettighedskomité, CCPR
Emner
Tortur mv. Udlændinge Asyl
Afgørelsestype
Admissibilitet
Resultat
Afvisning
Artikel
6 og 7 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og Tillægsprotokol artikel 2
Sagsnummer
2816/2016
Nationalt organ
Flygtningenævnet
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse