Z.H. and A.H. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klagerne, der var albanske statsborgere, havde fået afslag på asyl og skulle udsendes til Albanien. De gjorde gældende, at familiens udsendelse til Albanien ville krænke børnenes rettigheder efter Børnekonventionen, herunder bl.a. retten til liv, uddannelse og hensynet til barnets bedste. Komiteen afviste alle påstandene i henhold til artikel 3, 6, 19, 24, 27 og 28, idet den fandt, at Flygtningenævnet på rimelig vis havde baseret sin afgørelse om afslag på asyl på børnenes tilknytning til Danmark, familiens personlige situation, herunder deres helbreds- og skolesituation. Hensynet til barnets bedste var desuden udtrykkelig inddraget i afgørelsen om afslag på asyl. Klagerne havde herefter ikke kunnet bevise eksistensen af en reel, specifik og personlig risiko for uoprettelig skade i forhold til børnenes rettigheder ved en tilbagevenden til Albanien.

Internationalt organ
FN’s Børnekomité, CRC
Emner
Børn Liv Sundhed Asyl Uddannelse
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Afvisning
Artikel
3, 6, 19, 24, 27, 28
Sagsnummer
32/2017
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.

Download afgørelse